Som skabt til dig
Nougat er vores lækreste version nogensinde med masser af muligheder for at gøre Android til din egen.
Operativsystemet, der taler samme sprog som dig
Giv dine ord mere liv med opdaterede og helt nye emojis og muligheden for at bruge to eller flere sprog samtidig.
- Over 1500 emojis, inkl. 72 nye
- Indstillinger til brug af flere sprog
Vær to steder på én gang
Du kan nu skifte mellem apps ved at trykke to gange og på den måde have to apps i gang side om side. Så gå bare i gang med at se en film, mens du skriver en sms-besked, eller læs en opskrift, mens timeren kører.
- Multivindue
- Skift hurtigt mellem apps
Oplev Android i en ny dimension
Vulkan™ API er en innovativ teknologi med højtydende 3D-grafik. På understøttede enheder får dine spil og apps nyt liv med skarpere grafik og fantastiske effekter.

Vulkan-versionen af Need for Speed™ No Limits fås i Google Play
Få enkel virtual reality af høj kvalitet
Med VR-tilstanden kan Android Nougat nu introducere dig for nye verdener. Tilgængelig på Daydream-kompatible telefoner.
Få flere oplysninger
Hold den kørende
med et smartere batteri

Hvil på farten
Funktionen Hvil hjælper nu med at spare på batteriet, selv når du er på farten. Nu skifter din enhed over til lavt strømforbrug, selv når du går rundt med den i lommen eller tasken.
Få tingene til at ske her og nu
Android Nougat gør det lettere at foretage handlinger her og nu ved hjælp af flere personlige indstillinger og smartere underretninger.

-
Tilpassede hurtige indstillinger
Omorganiser felter for dine hurtige indstillinger, så du hurtigere kan få adgang til det, du bruger mest.
-
Direkte svar i underretninger
Minisamtaler i dine underretninger giver dig mulighed for at give et hurtigt svar – uden at du behøver at åbne appen.
-
Grupperede underretninger
Få et hurtigt overblik over alle nyheder ved hjælp af underretninger, der grupperes efter apps. Du skal blot trykke for at få flere oplysninger om de enkelte underretninger.
Sådan kan du også tilpasse Android
Med Android Nougat kan du tilpasse din Android-enhed, så den passer til dig. Bestem, hvordan dine data bruges, hvordan du får underretninger, og hvordan din skærm skal se ud.
-
Datasparefunktion
Begræns, hvor meget data din enhed bruger, ved hjælp af datasparefunktionen. Når Datasparefunktion er slået til, kan apps i baggrunden ikke få adgang til mobildata.
-
Styring af underretninger
Når der vises en underretning, skal du blot trykke på den og holde den inde for at ændre indstillingerne. Du kan f.eks. deaktivere lyden for fremtidige advarsler fra en app i selve underretningen.
-
Skærmstørrelse
Du kan ikke alene ændre størrelsen på teksten på enheden, du kan også ændre størrelsen på ikoner og selve oplevelsen.

Sikkerhed er alfa og omega
for os
Din sikkerhed og dine personlige oplysninger er vigtige. Som altid er Android udstyret med effektive sikkerhedsniveauer og kryptering for at beskytte dine personlige oplysninger. Android Nougat indeholder desuden nye funktioner.

-
Enkle opdateringer
På nogle nye enheder downloades softwaren i baggrunden, så du ikke er nødt til at vente, mens enheden synkroniseres med de nyeste sikkerhedsfunktioner.
-
Filbaseret kryptering
Ved at kryptere på filniveau kan Android bedre isolere og beskytte hver enkelt brugers filer på din enhed.
-
Direkte opstart
Din enhed åbnes hurtigere, og apps kører sikkert, allerede inden du indtaster din adgangskode.
Den nye LG V20
Den første nye smartphone, der er født med Android Nougat. Kommer snart.
- JIT-kompilator: Den nye JIT-kompilator forbedrer enhedens oppetid, reducerer den lagerplads, der kræves til apps, og gør apps- og systemopdateringer meget hurtigere.
- Virtual Reality: Med VR-tilstanden er Android Nougat nu klar til at føre dig til helt nye verdener. Fås snart til Daydream-telefoner og Daydream-kompatible telefoner.
- Vulkan™ API: Vulkan API er en innovativ teknologi med højtydende 3D-grafik. Se dine spil og apps få nyt liv med skarpere grafik og fantastiske effekter.
- Hvil: Hvil er nu mere effektiv end nogensinde, fordi din enhed skifter til lavt strømforbrug, når du er på farten. Det betyder, at din Android-enhed sparer på batteriet, selv når den bare ligger i din lomme.
- Datasparefunktion: Begræns, hvor meget data din enhed bruger, ved hjælp af datasparefunktionen. Når Datasparefunktion er slået til, kan apps i baggrunden ikke få adgang til mobildata.
- Delt skærm: Du kan nu multitaske helt uden problemer. Kør to apps side om side ved hjælp af delt skærm. Se en film, mens du skriver en sms-besked, eller læs en opskrift, mens timeren kører.
- Billede i billede: Du kan fortsætte med at se en video på dit Android TV, mens du surfer på nettet eller skifter indstillinger.
- Hurtigt skift: Tryk to gange på knappen Oversigt for at skifte mellem de to seneste apps.
- Grupperede underretninger: Få et hurtigt overblik over alle nyheder ved hjælp af grupperede underretninger fra de forskellige apps. Se de enkelte underretninger med et enkelt tryk.
- Direkte svar: Med Direkte svar kan du hurtigt svare på en besked direkte i underretningspanelet. Så nu behøver du ikke længere at åbne appen for at svare hurtigt.
- Styring af underretninger: Når du får en underretning, skal du blot trykke på den og holde den inde for at ændre indstillingerne. Du kan f.eks. deaktivere lyden for fremtidige advarsler fra en app i selve underretningen.
- Tilpassede hurtige indstillinger: Omarranger dine hurtige indstillinger, så du hurtigere kan nå frem til det, du vil.
- Bjælken Hurtige indstillinger: Hurtige indstillinger har fået et nyt design, der giver dig hurtigere adgang til de mest anvendte indstillinger direkte i underretningspanelet.
- Forbedret navigering i Indstillinger: Find den rette indstilling hurtigere med en opdateret menu i Indstillinger.
- Forslag til indstillinger: I Indstillinger får du forslag til, hvordan du får endnu mere ud af din enhed.
- "Ryd alle" i applisten: Luk straks alle dine apps, der kører i baggrunden, ved at trykke på "Ryd alle" i applisten.
- Oplysninger i nødsituationer: med Oplysninger i nødsituationer kan du tilføje oplysninger som f.eks. navn, blodtype, allergier og en kontaktperson til nødsituationer, så redningspersonale kan se disse oplysninger på enhedens låseskærm.
- Låseskærmens baggrund: Du kan nu få forskellige baggrunde på enhedens startskærm og låseskærm.
- Unicode 9-emoji: Giv dine ord mere liv med helt nye emojis, blandt andet emojis med personer med forskellige hudfarver.
- Direkte opstart: Når du genstarter din enhed, hjælper Direkte opstart giver hurtigere opstart af enheden og sikrer, at vigtig kommunikation stadig kører. Så du får alligevel den der vigtige sms-besked og bliver vækket af vækkeurets alarm, før du overhovedet har indtastet din adgangskode.
- Softwareopdateringer uden bøvl: På nye enheder med Android Nougat kan opdateringer af operativsystemet downloades i baggrunden, så du ikke bliver forstyrret, mens enheden opgraderes til det nyeste operativsystem.
- Filbaseret kryptering: Android Nougat lancerer filbaseret kryptering, som fungerer som et ekstra sikkerhedsniveau på vores sikkerhedsplatform. Ved at kryptere på filniveau i stedet for på blokniveau kan Android bedre isolere og beskytte hver enkelt brugers filer på enheden.
- Afgrænset mappeadgang: Apps kan anmode om adgang til bestemte mapper, som du kan tillade eller afvise adgang til (på samme måde som med de løbende apptilladelser). Dette er en version med en lagertilladelse med reduceret omfang til apps, der kun har brug for adgang til bestemte mapper. Den kan også tillade, at apps anmoder om direkte adgang til flytbare medier (på enheder med denne hardware).
- Sikkert ansigt: Sikkert ansigt, som er en del af Smart Lock, gør det nu endnu lettere at låse din enhed op takket være en ny ansigtsgenkendelse. Det nye genkendelsessystem er mindre følsomt over for forhold som f.eks. lysforhold, briller, ansigtshår osv., og hvordan du holder din telefon. Tilgængelig på udvalgte enheder.
- Forbedret dækning af sikkerhedskopiering af systemet: Flere enhedsindstillinger er omfattet af Android Backup, bl.a. indstillinger for hjælpefunktioner, løbende apptilladelser, indstillinger for Wi-Fi-hotspots og begrænsninger af Wi-Fi-netværk.
- Understøttelse af flere landestandarder: Vælg flere forskellige landestandarder i Indstillinger for at tilpasse brugeroplevelsen, f.eks. visning af søgeresultater på flere sprog og ingen tilbud om at oversætte websider på et sprog, du godt forstår.
- Understøttelse af nye sprog: Android Nougat giver dig ikke alene mulighed for at vælge flere forskellige sprogpræferencer, men du kan også vælge mellem 100 nye sprog og 25 landestandarder for almindeligt anvendte sprog som f.eks. engelsk, spansk, fransk og arabisk. Det betyder også, at apps bedre kan understøtte og forstå dine sprogpræferencer, selvom dine enheder officielt ikke understøtter dem.
- Nye sprogpræferencer: Sortér dine sprogpræferencer, så apps kan vælge det rette tastatur og den rigtige tekst til dig.
- Indstillinger for hjælpefunktioner under konfiguration: Det er nu blevet lettere end nogensinde før at finde og konfigurere hjælpefunktioner på din nye enhed. Konfigurer forstørrelsesbevægelse, skriftstørrelse, skærmstørrelse og TalkBack med det samme.
- Skærmstørrelse: Du kan ikke alene ændre størrelsen på teksten på din enhed, du kan også ændre størrelsen på alle skærmelementer, f.eks. ikoner og billeder.
- Hjælpefunktion til output i monolyd: Hjælpefunktionen til output i monolyd hjælper brugere med høretab på det ene øre ved at kombinere stereolyd i venstre og højre kanal til et enkelt output i mono.
- Variabel oplæsningshastighed: Den variable oplæsningshastighed gør oplæsningsfunktionen mere effektiv, da brugeren kan vælge mellem flere forskellige indstillinger for hastighed og toneleje.
- Arbejdstilstand: Med Arbejdstilstand kan du slå enhedens arbejdsapps og underretninger til og fra, så du får en bedre balance mellem arbejde og fritid.