Clue
Ida Tin er en visionær og kompromisløs dansk iværksætter, der brænder for det, hun laver. Som ung rejste hun på motorcykel til fjerne afkroge af verden, og på disse eventyr blev hun stadigt mere bevidst om kvinders helbredsproblemer. Frustrationen over manglen på tilgængelige produkter og løsninger samt manglen på reel indsigt i kvinders behov fik hende til at ville gøre noget ved det. Ida fik en idé. Hun ville give kvinder viden om deres menstruationscyklus via en mobilenhed og dermed en frigørende indsigt i, hvordan deres krop fungerer. Ida havde opdaget en enorm kløft mellem teknologisk innovation og kvinders helbred. En kløft, som hun var fast besluttet på at bygge bro over.
I jagten på investorer fandt Ida en allieret i Hans, en iværksætter fra Berlin. De slog pjalterne sammen og gik i gang med at udvikle Clue. Androids open source-muligheder gav dem frihed til at være innovative og skabe en app, der satte kvinders behov i første række, som gav "femtech"-kategorien en helt ny betydning. Med Android kan de teste nye funktioner og løbende forbedre appen ved hjælp af brugernes feedback. Androids kompatibilitet med en lang række forskellige hardwareenheder har hjulpet Clue med at nå ud til fem millioner brugere på bare tre år. 40 % af dem er i vækstlandene.
Dette er historien om Clue.
Jeg vidste, at det ville have en enorm indflydelse på verden, hvis vi kunne få teknologi til at arbejde til fordel for kvinder.Ida Tin, medstifter af Clue
Clue
Appen, der bryder et tabu