Indsigt i Android

Fra fakta til terminologi – se, hvordan Android bidrager til mobilmarkedet.

Om Android #01

Android er open source og derfor tilgængelig for alle. Det kan vises, downloades, ændres, forbedres og videredistribueres, uden at der opkræves nogen form for gebyr, royalties eller andre omkostninger. Dette er i modsætning til beskyttet software, som aldrig gør sin kildekode offentlig og på det strengeste forbyder nogen form for ændringer.

Om Android #02

Hver ny opdatering af Androids operativsystem er et vederlagsfrit, fuldt funktionelt open source-operativsystem, som producenterne kan bruge til at udvikle enheder.

Om Android #03

Google har lanceret 24 versioner af Android-operativsystemet siden 2008 og fortsætter med at foretage betydelige investeringer for at udvikle, udvide og forbedre operativsystemet.

Om Android #04

Ingen bliver påkrævet at forudinstallere Googles app-pakke for at få adgang til, bruge eller distribuere Androids operativsystem. Amazon Fire-tabletten kører f.eks. med et operativsystem, der blev udviklet ved hjælp af Android, men den leveres uden nogen forudinstallerede Google-appsThe Digital Reader - How to Download and Install Apps from Google Play for Your Fire Tablet - October 2015.

Om Android #05

Microsoft har indgået partnerskab med 74 Android-producenter i 25 lande med henblik på at forudindlæse Microsofts populære produktivitetsapps og -tjenester på mange Android-tablets og -telefoner, bl.a. Samsung Galaxy S6, Sony Xperia Z4, og LG G Pad 2.

Om Android #06

Selvom Googles app-pakke kan være forudinstalleret, vælger producenter og mobilselskaber ofte også at forudinstallere lignende apps, afhængigt af hvilken enhed der er tale om – f.eks. e-mail, sms, browsere og medieafspillere.

Om Android #07

Blandt de mest udbredte telefoner i 2016 i Storbritannien, Tyskland og Frankrig er kun 29 % af de forudinstallerede apps fra Google. De resterende 71 % er fra enhedsproducenter, mobilselskaber og andre virksomheder som f.eks. Facebook.

Om Android #08

Android-apps tilbyder flere muligheder for distribution end nogen anden mobilplatform. Ud over Play Butik er der mange andre appbutikker til Android, f.eks. GetJar, Yandex, LG’s Smart World og Samsungs Galaxy Apps-butikBusiness of Apps - The Ultimate App Store List - February 2015.

Om Android #09

Mens brugerne på andre platforme ikke kan downloade alternative appbutikker uden en eller anden form for "jailbreaking" på deres telefonerApple Developer - App Store Review Guidelines - Rule 3.2.2.(i), er Android ikke lukket for andre butikker – og det gør Android til det eneste store mobiloperativsystem, der er åbent for flere forskellige appbutikker.

Om Android #10

Android-brugerne kan tilpasse deres startskærm fuldstændig ved hjælp af startere og widgets og give deres enheder nye temaer. Selv forudinstallerede apps kan fjernes fra startskærmen eller deaktiveres helt.

Om Android #11

Enhedsproducenter og mobilselskaber forudindstallerer ofte andre appbutikker i deres telefoner end Google Play, f.eks. Samsungs Galaxy Apps-butik eller Xiaomis MiMarket.

Om Android #12

Eftersom appbutikker fra tredjepart ikke altid overholder de strenge sikkerhedskontroller for apps, som Google Play Butik foretager, tillader Google Play ikke altid, at andre appbutikker kan downloades direkte via Play Butik. Få flere oplysninger

Om Android #13

De fleste større producenter af Android-enheder vælger at tilpasse designet af deres telefoner, så de skiller sig ud fra mængden.

Om Android #14

En forudinstalleret app er ikke nogen hindring for, at lignende eller konkurrerende apps kan blive endnu mere populære. Hangouts er en del af Googles app-pakke, og alligevel har WhatsApp, en anden beskedapp, over 1 milliard brugereWhatsApp - WhatsApp Blog One Billion - February 2016 (¾ af disse bruger AndroidVentureBeat - Three-quarters of WhatsApp users are on Android, 22% on iOS (study) - August 2015), og Facebook Messenger har over 1 milliard aktive brugere om månedenFortune - Facebook Messenger Now Has 1 Billion Monthly Users - July 2016.

Om Android #15

90 % af alle Android-apps i Google Play bruger Androids appsystem, som giver udviklerne mulighed for at vælge andre apps, som skal udføre bestemte handlinger. På den måde kan Android-brugerne konfigurere enhver app, de vil have som standard til opgaver som f.eks. søgning eller webbrowsing, bl.a. UC Browser, Opera eller Chrome.

Om Android #16

Hvis enhedsproducenterne vil forudinstallere Google-apps, skal de installere hele GMS-pakken (Google Mobile Services), da de er designet til at arbejde sammen for at sikre brugerne de grundlæggende funktioner – f.eks. muligheden for at gemme et billede fra Gmail til Fotos eller åbne en vedhæftet fil fra Gmail i Drev.

Om Android #17

Google kræver ikke, at producenterne underskriver en antifragmenteringsaftale. Det er en fuldstændig frivillig mulighed, som enhedsproducenterne kan vælge for at forhindre inkompatibilitet – et problem, der tvinger udviklingsomkostninger op og forringer brugeroplevelsen.

Om Android #18

AOSP (Android Open-Source Project) er hovedsoftwarestakken bag Androids operativsystem og består af operativsystemet, middleware og open source-apps, f.eks. en app til opkaldsstyring, e-mail og sms-beskeder. Mobilselskaber, producenter og udviklere kan bruge dette til at udvikle enheder og appsAndroid - source.android.com.

Om Android #19

Android giver åben adgang til en kompatibilitetstest for enheder, som hjælper enhedsproducenterne med at sikre, at Android-apps fungerer godt på deres enheder. Producenter, der underskriver Googles frivillige kompatibilitetsaftaler, kan stadig uden beregning vælge, hvilke apps og appbutikker de vil lægge på deres enheder, uanset om det er deres egne butikker eller en tredjepartsbutikAndroid - source.android.com.

Om Android #20

Selv med de forudinstallerede Google-apps på visse Android-enheder har mange tredjepartsapps stor succes i Android. På markeder med høj vækst som f.eks. Indien viste en undersøgelse f.eks., at 98 % af de adspurgte bruger Facebooks WhatsApp mindst en gang om måneden til beskeder, mens kun 32 % bruger Google HangoutsEricsson ConsumerLab - Communication in the world of apps - June 2015.

Om Android #21

Google Play-tjenesterne er rammen for en række funktioner, der gør det muligt for Android-udviklere at bygge yderligere funktioner ind i deres apps – f.eks. at tilføje et kort, indsætte en rangliste i deres spil eller gøre det muligt at caste en video fra appen til et fjernsyn.