Muligheder.
Og uden beregning valg.

Androids operativsystem er helt igennem open source. Det betyder, at enhver – selv konkurrenter til Android – kan vælge at downloade, installere, ændre og distribuere kildekoden helt uden beregning. Og resultatet? At flere mennesker end nogensinde før får adgang til mobilteknologiens muligheder.

Opbygning af en platform, der er åben for alle

Lad os gå ti år tilbage til 2006. NASA havde netop afsendt sonden New Horizons til Pluto, Da Vinci Mysteriet var lige kommet i biograferne, og kun 1 % af verdens befolkning havde en smartphoneBusiness Insider, IDC - One In Every 5 People In The World Own A Smartphone, One In Every 17 Own A Tablet - December 2013.

De første smartphones var imponerende for deres tid, men de var også meget dyre. Producenterne måtte betale et gebyr for licens på et operativsystem, eller de måtte påtage sig omkostningerne ved at udvikle deres eget helt fra bunden. De fleste operativsystemer var desuden lukkede for tredjepartsudviklere og -producenter. Smartphones var kort sagt ikke for alle og enhver.

Så i 2007 sluttede Google sig sammen med mobilbranchen for at danne Open Handset Alliance (OHA). Missionen var at etablere Android som et open source-operativsystem. Det betød, at alle kunne få adgang til, downloade og ændre Androids kildekode helt uden beregning som en hjælp til at udvikle apps, mobilenheder eller endda et konkurrerende operativsystem.

Fordelene kunne opleves med det samme. Virksomhederne havde mulighed for at tilpasse Android, så de kunne udvikle enestående oplevelser for deres kunder. Appudviklerne fik adgang til en global målgruppe. Og det måske allervigtigste var, at producenterne uden beregning kunne installere Android på deres enheder uden at skulle have en licens eller udvikle deres eget operativsystem.

Det gjorde det muligt for producenterne at reducere udviklingsomkostningerne, hvilket hjalp med til at sænke prisen på smartphones globalt. Mellem 2011 og 2013 faldt gennemsnitsprisen for en smartphone med 25 % globaltBCG - The Growth of the Global Mobile Internet Economy (PDF) - February 2015 (page 7). I takt med at denne tendens fortsætter, kommer vi tættere på en verden, hvor mobilteknologi til en overkommelig pris kan sikre, at enhver, der ønsker at lære, vokse og få succes, kan få adgang til hele verdens information.

Gigaset, en tysk hardwareproducent, lancerede deres første Android-smartphone i september 2015. Ved hjælp af Android kunne de reducere produktionsomkostningerne med 30 %.

Global prisvenlighed

Ved at tilbyde et åbent operativsystem uden beregning hjælper Android med at øge antallet af mobilenheder i hele verden. I 2015 var gennemsnitsprisen på en Android-enhed 208 USD. Det er i stærk kontrast til telefoner på lukkede platforme, hvis gennemsnitspris kan komme helt op på 651 USDKPCB - Internet Trends - June 2016 (Page 12). I Indien og Afrika er Google gået i samarbejde med de lokale producenter om at levere smartphones af høj kvalitet til en pris under 100 USD. Og for nylig blev Fero i401 tilgængelig i Nigeria for mindre end 60 USDSmartphonetobuy.com - Cheap Android Phones Under 15000 Naira In Nigeria.

Takket være enheder som denne har folk over hele verden fået adgang til nye muligheder – uanset om det er at starte en ny virksomhed, dele en video med resten af verden eller uddanne sig selv eller sine børn. Intet af dette ville være muligt, hvis alle smartphones lå på en pris på 600 USD.

Det er netop derfor, at Android bruges på de fleste smartphones i IndienStatista - Market share held by mobile operating systems in India from January 2012 to July 2015 - 2016 og AfrikaIDC - Middle East and Africa Smartphone Market to Top 155 Million Units in 2015 as Sub-$200 Segment Surges - July 2015. Det er ikke fordi, de mangler andre valgmuligheder, og det er heller ikke fordi, konkurrenterne er blevet tvunget ud, men simpelthen fordi Android er den billigste løsning for en stor del af jordens befolkning.

Det centrale er, at alle fortjener de samme muligheder. Folk i Lagos fortjener den samme adgang til information som folk i Los Angeles. Folk i Penang ønsker lige så meget at få succes som folk i Paris. Og snart vil der være en smartphone – porten til en verden af oplysninger – til rådighed for alle, der har 10 USD og en smule nysgerrighed.

Google indgik et partnerskab med de lokale producenter om salg af Android-smartphones til under 100 USDGSMA - Global Mobile Economy Report - 2015 (page 15) i lande som Nigeria, Indonesien og Filippinerne.

Der er syv milliarder mennesker i verden. Og jeg tror, at takket være telefonen vil de fleste mennesker for første gang kunne få adgang til en moderne computerenhed. Vi vil gerne banen vejen for dette med Android.
Sundar Pichai, CEO, Google

Større konkurrence skaber et stærkere økosystem i mobilbranchen

Konkurrence og innovation er fundamentalt for økosystemet i mobilbranchen for at give bedre adgang til teknologien. Androids åbne kildekode fremmer dette miljø. Alle kan bruge Android til at udvikle apps og udvikle konkurrerende software uden at skulle betale et gebyr eller indgå en aftale med Google.

Tag for eksempel Amazons operativsystem Fire, som ligger på Fire-telefonen, og som blev udviklet på Android-platformen. Både store og små producenter har meget bedre mulighed for at konkurrere uden beregning, fordi de uden beregning kan udvikle deres egne operativsystemer uden gebyrer og omkostninger.

Enhedsproducenterne og mobiludbyderne er desuden aldrig tvunget til at forudinstallere Googles app-pakke på deres enheder. Selv når Google-pakken allerede er forudinstalleret, har tredjepartsapps stor succes i Android.​ På markeder med høj vækst, som f.eks. Indien, viste en undersøgelse, at 98 % af de adspurgte bruger Facebooks WhatsApp mindst en gang om måneden til beskeder, mens kun 32 % bruger Google HangoutsEricsson ConsumerLab - Communication in the world of apps - June 2015. Faktisk er det sådan, at ud af de over 1 milliard mennesker, der bruger WhatsApp, bruger 730 millioner appen på en Android-enhedVentureBeat - Three-quarters of WhatsApp users are on Android, 22%% on iOS (study) - August 2015.

Det kræves ikke af producenterne, at de forudinstallerer nogen Google-apps på en Android-enhed.

Det er desuden ikke alle Android-baserede telefoner, der leveres med Google Play Butik installeret. Det skyldes, at Android er det eneste større mobiloperativsystem, der tillader flere globale og regionale appbutikker, bl.a. butikker ejet af Samsung, Lenovo, Orange og TIM (Telecom Italia)Business of Apps - The Ultimate App Store List. Lukkede platforme derimod har typisk kun én appbutik – deres egen.

Se, hvordan Android har hjulpet udviklere med at skabe og distribuere Lazzus, en smartphone-app, der hjælper synshæmmede med at navigere rundt i omgivelserne.

Selv priserne på Android-apps har ændret sig med det formål at fremme konkurrencen. For at imødekomme den stigende popularitet, som Android-enheder oplever rundt om i verden, gjorde Google Play Butik apps billigere i 2015 ved at sænke grænserne for minimumspris til under standardbeløbet på 0,99 USD. Dette gør det lettere for udviklerne at distribuere apps til markeder, hvor 0,99 USD ganske enkelt kan være en helt uoverkommelig pris for de fleste forbrugere.

Ved at åbne mobilbranchen op for mere konkurrence har Android givet plads til et bredt udvalg af enheder og apps, der afspejler de milliarder af mennesker, som måtte efterspørge dem – uanset om de søger en kvalitetsopgradering eller skal have en internetforbindelse for allerførste gang.

Forudinstallerede Google-apps forhindrer ikke succes for tredjepartsapps i Android

Zound Industries kunne udvikle og producere en specialiseret Android-enhed uden at skulle påtage sig de ekstra omkostninger til licens til et operativsystem eller til at udvikle deres eget.

Flere valgmuligheder til forbrugerne

Flere enheder

Hvis du brugte bare et minut på at kigge på alle tilgængelige Android-enheder, ville det tage dig 2,5 uger at gennemgå dem allesammen. Hvis du altså ikke sov på noget tidspunkt. Det er mere end 24.000 enheder produceret af næsten 1.300 forskellige brandsOpenSignal - Android Fragmentation Visualized - August 2015. Android har også hjulpet med at skabe et helt nyt segment af smartphones til en pris på mellem 100 og 500 USDHow to Geek - Why You Don’t Need an Expensive Smartphone Anymore - September 2014, hvilket ikke fandtes tidligere. Så der er så at sige en Android-enhed for enhver smag, ethvert budget og enhver personlighed.

Over 24.000
enheder
Næsten 1.300 brands har sammenlagt produceret mere end 24.000 unikke Android-enhederOpenSignal - Android Fragmentation Visualized - August 2015

Flere apps

Androids enestående tilbud gælder ikke kun enheder. Alene i Google Play Butik er der over 1 mio. apps. Og med et så forskelligartet udvalg af apps er der åbnet op for en hel ny verden af oplevelser.

Lad os sige, at du gerne vil lære et nyt sprog. I Google Play Butik er der 270 sprogapps, og over 70 % af dem kan downloades uden beregning. Der er apps, hvor du kan købe og sælge, læse og skrive, finde jobs, finde nye medarbejdere og endda lære at spille klaver som en ægte virtuos. Uanset hvad du ønsker at finde, kan du finde det i Android.

Over 1.000.000
unikke apps
Android tilbyder mere end 1 mio. unikke apps i Google Play

Flere tilpassede oplevelser

Alle Android-enheder er klar til brug med det samme med deres helt egen brugeroplevelse, afhængigt af hvilke apps der er forudinstalleret. Forudinstallerede apps kan endda bestå udelukkende af apps, der ikke stammer fra Google. Hvorfor? Fordi producenterne selv bestemmer, hvilke apps deres brugere skal have. Mange vælger apps fra virksomheder såsom Facebook, Microsoft og Opera Software, som er direkte konkurrenter til Google.

Men lad os sige, at en enhed rent faktisk leveres med forudinstallerede Google-apps. Det fantastiske ved Android er, at selv når det gælder helt grundlæggende enhedsfunktioner som f.eks. at ringe op, sende en sms eller organisere billeder, kræves det aldrig, at brugerne anvender Google-software, hvis de foretrækker at bruge tredjepartsapps i stedet. Alle forudinstallerede apps kan let deaktiveres, fjernes fra startskærmen og udskiftes med andre – for eksempel kan Google Søgning udskiftes med en anden søgemaskine.

Alt dette betyder, at i modsætning til de fleste lukkede operativsystemer, lader Android brugeren bestemme selv. Så uanset om du kan lide at tilpasse din enhed, eller du ganske enkelt foretrækker teknologi, der er gennemsigtig og åben, så er Android noget for dig.

Hjælper udviklere med at nå ud til en global målgruppe

Ud over de personer, der bruger Android-telefoner, og producenterne, der fremstiller dem, er der en vigtig tredje del i Androids økosystem: Udviklerne, der udvikler de apps, som folk bruger.

Det har ikke altid været let for udviklerne. Det er ikke længe siden, at de var nødt til at bruge værdifulde ressourcer på at skabe oplevelser til en lang række forskellige platforme som f.eks. Symbian, Web OS og S60. For de fleste udviklere var det derfor simpelthen for dyrt at nå ud til en bred målgruppe.

Vi har ensrettet standarderne omkring en open source-platform og skabt et operativsystem, der har gjort konkurrencevilkårene mere lige for alle udviklere. Se for eksempel Androids formålssystem. I modsætning til sammenlignelige systemer, der bruges på lukkede platforme, tilskyndes brugerne til at vælge deres standardapps i stedet for at tvinge dem til at bruge førstepartsapps.

Star Chart roser Androids open source-model, da den har gjort det muligt at udvikle en stjernekortapp. I dag downloader over fem millioner mennesker Star Chart hver eneste månedGoogle - Google Growth Engine (Star Chart Case Study).

Play Butiks engangsgebyr for registrering er kun 25 USD for appudviklere. Den næststørste appbutik opkræver 99 USD om åretApple Developer Program - What You Need To Enroll.

Og i dag er det lettere end nogensinde at få adgang til Androids globale brugerbase. Med Google Plays engangsgebyr koster det kun udviklerne 25 USD at blive registreret, hvilket er langt mindre end det årlige gebyr på 99 USD, som opkræves af vores konkurrenterApple Developer Program - What You Need To Enroll. Kvalitets- og godkendelsesprocessen i Play Butik hjælper desuden udviklerne med at komme hurtigt videre ved at stille enkle og korte spørgsmål. Det kan for eksempel være: Er din app sikker? Er din udviklerkonto pålidelig? Og opfylder indholdet af din app kravene i vores politikker? På den måde tager det blot nogle få timer at få godkendt apps i Google Play i modsætning til adskillige dage i andre appbutikkerThe Verge - App Store 2.0 - June 2016.

Med over 1 milliard brugere i Google Play og et udvalg af andre appbutikker finder man ikke nogen anden platform, der gør så meget for at hjælpe udviklerne med at nå ud til så mange mennesker. Og det betaler sig. Fra februar 2014 til februar 2015 betalte Google mere end syv milliarder USD til appudviklerne for deres salg i Play Butik og tilknyttede køb i appenAndroid Developer’s Blog - A New Way to Promote Your App on Google Play - February 2015.

Vi er kort sagt fokuserede på at støtte udviklerne ved at give dem de værktøjer, de har brug for til at udvikle og distribuere deres apps. Det er jo trods alt dem, der leverer de fantastiske oplevelser til Android-brugerne.

RogerVoice er en app til stemmegenkendelse for hørehæmmede, som brugte material design og betatest i Android til at udvikle en grænseflade, der er tilgængelig og intuitiv at navigere i.

Valgmuligheder og åbenhed sætter gang i den økonomiske vækst

Uanset om det handler om at udvide markedet for apps eller nedbringe omkostningerne til mobilenheder, så er det umuligt at ignorere Androids bidrag til mobiløkonomien med 13 millioner jobGSMA - Global Mobile Economy Report - 2015 (page 3) og tre billioner af den samlede globale økonomiGSMA - Global Mobile Economy Report - 2015 (page 2).

I Europa alene har Android-platformen skabt over 1,2 millioner jobPPI - App Economy Jobs In Europe - January 2016. EU-Kommissionen forudsiger, at den samlede sektor for apps i 2018 vil beskæftige 4,8 millioner mennesker og bidrage med 63 milliarder EUR til den europæiske økonomiEuropean Commission - The €63 billion app boom. Nearly 5 million jobs in European app sector by 2018, says EU report- February 2014.

Og de europæiske apps er førende inden for området. I 2015 kom de fem mest downloadede spil til iOS og Android fra europæiske producente

Android gør det også muligt for producenterne at vokse og bidrage til den lokale økonomi. Det spanske BQ, som kan takke Android for en stor del af sin succes, kunne udvide sin medarbejderstab til mere end 1.000 medarbejdere på under fem år, og virksomheden har i dag over 1.200 medarbejdereGoogle - Google Growth Engine (BQ Case Study). Og Wiko, en fransk producent af Android-enheder, er blevet den næststørste enhedsproducent i FrankrigThe Economist - The Rise of the Cheap Smartphone - April 2014. Virksomheder som disse fik succes, fordi Android i meget høj grad er med til at reducere udviklingsomkostningerne og andre konkurrencemæssige barrierer.

Androids positive økonomiske betydning rækker naturligvis også ud over EuropaEuropean Commission - The €63 billion app boom. Nearly 5 million jobs in European app sector by 2018, says EU report- February 2014. Uanset om Android hjælper med at skabe jobs inden for appøkonomien eller hjælper enhedsproducenterne med at komme i gang, er udgangspunktet for det hele, at udviklere, producenter og konkurrenter uden beregning kan udnytte Androids fulde potentiale.

På trods af at BQ havde sin opstart midt i en økonomisk recession med kun ti iværksættere, har virksomheden nu mere end 1200 medarbejdere, og den kan takke Android for en stor del af sin succes Google - Google Growth Engine (BQ Case Study).

Demokratisering af information over hele verden

En smartphone er ikke bare en telefon. Den skaber innovation, skærper ambition og er et springbræt til viden. I områder af verden, hvor det ikke er så almindeligt at have internetforbindelse, kommer en hel generation for første gang online via mobilenheder. Smartphones er ikke længere et statussymbol, men er blevet tilgængelige for alle – og giver alle flere muligheder.

Det er grunden til, at Android er blevet en platform, som enhver mobilproducent kan anvende, og som enhver app kan køre på. Det er også grunden til, at Android vil forblive åben, gennemsigtig og tilgængelig for udviklere og brugere over hele verden.

Vi kan sørge for at levere livsreddende information til andre. Og ved hjælp af Android vil jeg gerne nå op på fem millioner brugere i Afrika inden for de næste tre år.
Alain Nteff, medstifter og udvikler, GiftedMom

Sammen skabte Conrad Tankou og Alain Nteff GiftedMom, en app, der giver information, redder liv og bidrager til at reducere dødeligheden blandt fødende og spædbørn i udviklingslandene.

Som sir Tim Berners-Lee engang sagde om internettet:

"Dette er for alle."

Det samme kan siges om Android.